Assistance i Den særlige klageret
Er du blevet dømt i en straffesag, som du mener er afgjort på et forkert eller utilstrækkeligt grundlag, kan der være mulighed for at søge sagen genoptaget ved Den Særlige Klageret.
Hos Michaelsen & Nord assisterer vi dømte, der enten afsoner eller har afsonet deres straf, med hele genoptagelsesprocessen. Vi gennemgår sagen, analyserer de forhold, der kan rejse tvivl om dommens rigtighed, udarbejder begæringen om genoptagelse og følger sagen gennem behandlingen i Den Særlige Klageret. Et samlet forløb hos os strækker sig typisk over cirka syv måneder.
Vi har særligt specialiseret os i voldtægtssager, også kendt som ord mod ord-sager. Vores arbejde med relevante voldtægtssager om genoptagelse udføres pro bono.
Læs mere herunder om vores arbejde med genoptagelsessager og baggrunden for vores pro bono-indsats.
NÅR EN DOM BØR PRØVES IGEN
Det er under denne nye hovedforhandling, at spørgsmålet om skyld skal afgøres på ny efter strafferettens almindelige bevisprincipper. Genoptagelsessagen og den nye straffesag har derfor to forskellige funktioner: Den Særlige Klageret tager stilling til, om der er grundlag for at åbne sagen igen. Den efterfølgende hovedforhandling tager stilling til, om den tiltalte kan dømmes på ny.
Denne adgang kan få særlig betydning i straffesager, hvor domfældelsen i væsentlig grad har beroet på rettens vurdering af modstridende forklaringer.
En troværdighedsvurdering er en bevisvurdering. Hvis der efter dommen fremkommer nye oplysninger om en afgørende forklaring, væsentlige uoverensstemmelser bliver synlige, eller særlige omstændigheder giver grundlag for at mene, at de oprindelige beviser ikke blev bedømt rigtigt, indeholder § 977 netop en mulighed for, at spørgsmålet kan bringes tilbage til domstolene.
Det er centralt for forståelsen af genoptagelsesordningen: Den Særlige Klageret skal ikke gennemføre den nye hovedforhandling, men i stedet afgøre, om betingelserne for, at en ny hovedforhandling skal finde sted, er opfyldt.
En straffedom er som udgangspunkt endelig, når de almindelige muligheder for anke er udtømt. Men dansk ret indeholder en ekstraordinær mulighed for at få en afsluttet straffesag åbnet igen.
Efter retsplejelovens § 977 kan en domfældt anmode Den Særlige Klageret om genoptagelse af sin sag. Bestemmelsen indeholder flere forskellige grunde til genoptagelse. Det kan blandt andet ske, når der fremkommer nye oplysninger, som – hvis de havde været kendt under den oprindelige sag – antageligt kunne have ført til en mildere dom eller frifindelse. Genoptagelse kan også ske, når særlige omstændigheder gør det overvejende sandsynligt, at de foreliggende beviser ikke blev bedømt korrekt.
Det er en vigtig forskel.
§ 977 kræver ikke, at den domfældte allerede har bevist sin uskyld for at få sagen genoptaget. Spørgsmålet for Den Særlige Klageret er, om betingelserne for at åbne sagen igen er opfyldt. Hvis Klageretten imødekommer begæringen, bestemmer retten, at der skal gennemføres en ny hovedforhandling, hvor straffesagen igen behandles ved den relevante landsret.
Den Særlige Klageret er retssystemets mulighed for at genåbne en straffesag, hvis der opstår alvorlig tvivl om grundlaget for en endelig dom.
RETSSIKKERHED
VORES ERFARING MED DEN SÆRLIGE KLAGERET
Vi har siden 2024 arbejdet med seks begæringer om genoptagelse af straffesager ved Den Særlige Klageret. Sagerne er forskellige voldtægtssager, såkaldte ord-mod ord-sager, og vores erfaringer med Den Særlige Kagerets behandling af dem har tegnet et mønster, som bekymrer os.
Det handler grundlæggende om, hvad der skal til, før straffedom kan undersøges igen.
Som beskrevet ovenfor giver retsplejelovens § 977 mulighed for genoptagelse, når nye oplysninger eller særlige omstændigheder skaber den tvivl om den oprindelige dom, som bestemmelsen kræver.
I de sager, vi har arbejdet med, har domfældelserne i væsentlig grad beroet på rettens vurdering af én parts troværdighed. Vi har efter dommene fremlagt nyt materiale, analyser af forklaringernes udvikling, dokumenterede modsigelser og andre forhold, som efter vores vurdering har betydning for netop det grundlag, retten oprindeligt byggede sin troværdighedsvurdering på.
Den Særlige Klageret har blandt andet afgivet følgende svar herpå:
Og i en anden sag:
Udgangspunktet er korrekt: Det er domstolene, der vurderer beviserne og afgør skyldsspørgsmålet. Det afgørende spørgsmål opstår, når der efter dommen kommer oplysninger frem, som anfægter grundlaget for den vurdering.
En endelig dom kan også være forkert
I en ord-mod-ord-sag findes der sjældent et DNA-bevis eller en videooptagelse, som mange år senere giver et enkelt og sikkert svar.
En mulig fejlagtig dom kan i stedet vise sig gennem nye oplysninger, alvorlige modsigelser i forurettedes forklaring, dokumenterede urigtige oplysninger, uoverensstemmelser med objektive forhold eller ny viden, som ændrer forståelsen af den forklaring, domfældelsen hvilede på.
En efterfølgende analyse afgør ikke skyldsspørgsmålet. Den kan afdække forhold, som giver anledning til at undersøge, om den oprindelige bevisbedømmelse fortsat kan opretholdes.
Når svaret på sådant materiale bliver, at domstolene allerede har foretaget troværdighedsvurderingen, opstår derfor et helt centralt spørgsmål:
Hvordan skal en borger kunne anfægte dommernes troværdighedsvurdering som grundlag for genoptagelse, hvis Den Særlige Klageret ikke vil tage stilling til, om netop dommernes vurdering er forkert?
Det spørgsmål har betydning langt ud over vores sager.
HVAD SIGER DEN OFFENTligt tilgængelige PRAKSIS?
En gennemgang af Den Særlige Klagerets praksis fra 2005 til 2017, offentliggjort i Ugeskrift for Retsvæsen i 2019, konstaterer, at “der ses ikke” at foreligge sager i denne periode, hvor genoptagelse er sket på baggrund af en falsk forklaring med henvisning til § 977, stk. 1, nr. 2. (U.2019B.37).
Den offentliggjorte praksis er imidlertid ikke retvisende. I 2014 blev John Jakobsens sag genoptaget efter nye oplysninger, der rejste tvivl om troværdigheden af den forurettede, hvis forklaring havde været afgørende for domfældelsen. Han blev efterfølgende frifundet. Klagerettens unikke kendelse vedrørende John Jakobsens begæring om genåbning er ikke offentliggjort i Tidsskrift for Kriminalret. Den findes heller ikke hos Karnov Group, som giver advokater og dommere adgang til lovsamlinger og retspraksis.
PRO BONO ARBEJDE
DERFOR FØRER VI UDVALGTE SAGER PRO BONO
Vores arbejde med genoptagelsessager har fået os til at stille et større spørgsmål: Bliver reglerne om genoptagelse anvendt sådan i praksis, at der reelt eksisterer en mulighed for at få en straffesag prøvet igen, når nye oplysninger anfægter grundlaget for en afgørende troværdighedsvurdering?
John Jakobsen-sagen har fået en særlig betydning for dette spørgsmål. I tre af vores egne begæringer om genoptagelse har vi fremlagt sagen og argumenteret for dens betydning for vurderingen af nye oplysninger, der anfægter forurettedes troværdighed. I alle tre tilfælde har Den Særlige Klageret afvist genoptagelse uden at omtale John Jakobsen-sagen og uden at forholde sig til den praksis, vi har fremlagt.
Det finder vi problematisk. Når en tidligere afgørelse fra Den Særlige Klageret viser, at nye oplysninger om forurettedes troværdighed kan føre til genoptagelse, mener vi, at det skal være muligt at forstå, hvorfor tilsvarende argumenter ikke fører til samme resultat i lignende sager hos Den Særlige Klageret.
Hvordan skal borgere og forsvarere kunne forstå og efterprøve Den Særlige praksis, hvis en principielt vigtig afgørelse ikke er offentligt tilgængelig og Den Særlige Klageret heller ikke forholder sig til den, når den påberåbes?
Det er en af grundene til, at Michaelsen & Nord har besluttet at bistå udvalgte domfældte i voldtægtssager pro bono.
Vi arbejder på nuværende tidspunkt med seks genoptagelsessager. I hver sag har vi undersøgt grundlaget for domfældelsen og de nye oplysninger, der efter vores vurdering kan have betydning for spørgsmålet om genoptagelse. Samtidig dokumenterer vi systematisk, hvordan Den Særlige Klageret forholder sig til nye oplysninger, uoverensstemmelser i afgørende forklaringer, spørgsmål om troværdighed og tidligere praksis, som fremlægges for dem.
Seks sager giver os allerede mulighed for at sammenligne begrundelser og identificere mønstre. Vores ambition er at opbygge et langt større dokumentationsgrundlag.
Vi ønsker hovedsageligt at undersøge, om der kan dokumenteres en praksis, hvor Den Særlige Klagerets behandling bevæger sig fra spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for genoptagelse er opfyldt, til en vurdering, der i realiteten kommer til at ligne den nye hovedforhandling om skyld, som først skal finde sted, hvis sagen genoptages.
Hvis dette mønster kan dokumenteres på tværs af et tilstrækkeligt antal sager, mener vi, at der opstår et retssikkerhedsmæssigt spørgsmål, som rækker langt ud over den enkelte domfældte. Den dokumentation vil vi bringe videre til Folketingets politikere og relevante aktører med henblik på, at Den Særlige Klagerets praksis bliver undersøgt og holdt op imod det genoptagelsesinstitut, Folketinget har fastlagt i retsplejelovens § 977.