Assistance i STRAFFEretten
Det er en sårbar og ofte uoverskuelig proces at anmelde vold i en nær relation. Mange oplever, at deres henvendelse til politiet ikke bliver taget alvorligt, ikke fordi sagen mangler substans, men fordi volden ikke bliver præsenteret på en måde, som systemet forstår og genkender.
Hos Michaelsen & Nord tilbyder vi tre forskellige former for assistance, afhængigt af hvor du er i processen: Om du skal til at anmelde volden, har brug for at styrke en allerede igangværende efterforskning eller står med en sag, som uretmæssigt er blevet lukket.
Læs mere herunder om, hvordan vi kan hjælpe dig.
Vi portrætterer voldens mønstre i en skriftlig anmeldelse
Mange af vores klienter har tidligere forsøgt at henvende sig til politiet uden at opleve, at alvoren eller sammenhængen i det, de beskriver, bliver forstået. En del af problemet kan opstå i mødet mellem to forskellige måder at beskrive volden på: Den voldsudsatte fortæller i relationens sprog, mens politiet skal kunne identificere konkrete handlinger, mønstre og forhold, der har strafferetlig betydning.
Begreber som gaslighting, DARVO og projektion kan være meningsfulde for den, der forsøger at forstå en voldelig relation. I en straffesag er det imidlertid de specifikke handlinger bag begreberne, der skal frem. Hvad blev der sagt og gjort? Hvor ofte skete det? Over hvor lang tid? Hvordan blev adfærden anvendt til at kontrollere, nedværdige, krænke eller forulempe den udsatte?
Det er denne oversættelse, vi hjælper med.
Hos Michaelsen & Nord udarbejder vi skriftlige politianmeldelser, hvor de voldelige handlinger struktureres og sættes ind i den sammenhæng, de indgår i. Vi kortlægger mønstre på tværs af psykisk, fysisk, seksuel og økonomisk vold samt stalking og chikane og fremhæver de forhold, der kan have betydning for politiets vurdering og efterforskning.
Målet er at gøre den røde tråd i volden tydelig, så politiet får et struktureret og præcist grundlag for at forstå, hvad der anmeldes, og hvad der kan være relevant at undersøge.
Pris: 20.000 DKK+moms
Vi indkredser hændelser, som kan være strafbare
I mange tilfælde har vores klienter allerede indgivet en anmeldelse til politiet, men oplever, at efterforskningen primært koncentrerer sig om de mest synlige og umiddelbart dokumenterbare forhold. Det kan eksempelvis være episoder med fysisk eller seksuel vold, mens den psykiske vold, der har præget relationen over længere tid, får langt mindre opmærksomhed.
Det kan virke paradoksalt. Når der samtidig findes fysisk, seksuel eller økonomisk vold i en nær relation, kan disse forhold være væsentlige for forståelsen af den kontrol, nedbrydning og grænseoverskridelse, som relationen har været præget af. Alligevel oplever vi, at den psykiske vold ofte behandles som vanskeligere at identificere og at volden afskrives som en gensidig konflikt.
For mange af vores klienter er det netop den psykiske vold, der har fyldt mest. Den består sjældent af én enkelt hændelse, som kan isoleres og præsenteres som ét bevis. Den viser sig gennem en række handlinger over tid: kontrol, trusler, ydmygelser, manipulation, overvågning, begrænsninger og andre former for nedbrydende adfærd.
Vi foretager derfor en systematisk kortlægning af de mikrohændelser, klienten beskriver gennem relationen. Den enkelte hændelse kan isoleret set fremstå mindre betydningsfuld eller være uden selvstændig strafferetlig betydning. Når hændelserne placeres kronologisk og sammenholdes, kan de imidlertid synliggøre gentagelse, udvikling og mønstre i adfærden, som kan være relevante for vurderingen af psykisk vold.
Pris: 20.000 DKK+moms
Vi hjælper dig med at søge din nedlagte efterforskning genåbnet
Mange af vores klienter har allerede anmeldt vold i en nær relation, men har efterfølgende fået besked om, at politiet har indstillet efterforskningen. Begrundelsen kan være, at politiet ikke vurderer, at der er grundlag for at antage, at et strafbart forhold har fundet sted, eller at de vurderer, at der ikke er tilstrækkelige beviser til at gå videre med sagen.
Vi ser igen og igen, at udfordringen består i at identificere og dokumentere volden på en måde, der synliggør dens karakter, omfang og sammenhæng.
Når volden blandt andet udøves gennem verbal manipulation, kontrol og som oftest gentagne, men subtile adfærdsmønstre, kan væsentlige oplysninger findes i parternes kommunikation og i det materiale, der allerede er dokumenteret gennem sagens forløb. Enkeltstående udsagn eller handlinger kan synes mindre betydningsfulde isoleret set, men få en anden betydning, når de sammenholdes og viser et mønster over tid.
Vi er specialiseret i at gennemgå parternes private kommunikation og relevante familieretlige sagsakter for at identificere udsagn, handlinger, uoverensstemmelser og mønstre, som ikke tidligere er blevet belyst tilstrækkeligt.
På den baggrund udarbejder vi materiale, der kan fremlægges som nye oplysninger i en anmodning om at genoptage en indstillet efterforskning over for politiet eller indgå i en klage til statsadvokaten.
Pris: 20.000 DKK+moms