PRIVATLIVSPOLITIK FOR ATLAS GUIDE

Senest opdateret: 9. september 2026

Atlas Guide omhandler oplevelser, der kan være meget private. Michaelsen & Nord behandler derfor personoplysningerne med særlig opmærksomhed på dataminimering, fortrolighed, begrænset adgang og sletning.

Denne privatlivspolitik gælder specifikt for køb og anvendelse af Atlas Guide og beskriver, hvilke personoplysninger vi behandler, hvorfor vi behandler dem, hvor længe vi opbevarer dem, hvem der kan behandle dem på vores vegne, og hvilke rettigheder du har.

1. HVEM ER DATAANSVARLIG?

Den dataansvarlige for Atlas Guide er:

Katja Michaelsen

Michaelsen & Nord

Enskild näringsidkare

Registrerings-/personnummer: 770603-6048

VAT-nr.: SE770603604801

Lastköpingsgatan 5

592 32 Vadstena

Sverige

E-mail: km@michaelsennord.com

Telefon: +46 73 736 65 22

Atlas Guide udbydes af Michaelsen & Nord.

Da Michaelsen & Nord er etableret i Sverige, er Integritetsskyddsmyndigheten (IMY) vores primære databeskyttelsestilsyn.

2. HVILKE OPLYSNINGER BEHANDLER VI?

Når du køber Atlas Guide, behandler vi almindelige oplysninger, som er nødvendige for at administrere dit køb og give dig adgang til forløbet.

Det kan blandt andet være:

navn, e-mailadresse, oplysninger om køb og betaling samt oplysninger, der er nødvendige for at administrere din adgang til Atlas Guide.

Når du gennemfører Atlas Guide, behandler vi de oplysninger, du selv skriver i dine besvarelser.

Atlas Guide består af spørgsmål om dine egne oplevelser i en nuværende eller tidligere partnerrelation. Besvarelserne kan derfor indeholde meget personlige oplysninger om blandt andet relationen, psykisk, fysisk, seksuel eller økonomisk vold, kontrol, nedværdigelse, krænkelser, stalking, chikane, familieforhold, børn, økonomi og konsekvenserne af det, du har oplevet.

Besvarelserne kan også indeholde særlige kategorier af personoplysninger efter GDPR artikel 9, herunder oplysninger om fysisk eller psykisk helbred, seksuelle forhold eller seksuel orientering.

I enkelte tilfælde kan det, du beskriver, også indeholde oplysninger, der efter deres indhold er omfattet af de særlige regler i GDPR artikel 10 om straffedomme og lovovertrædelser.

3. DU SKAL IKKE IDENTIFICERE DIN PARTNER

Atlas Guide er indrettet efter princippet om dataminimering.

Vi har som udgangspunkt ikke behov for at kende identiteten på den person, hvis adfærd du beskriver.

Du skal derfor ikke skrive personens navn, CPR-nummer, adresse, arbejdsplads eller andre direkte identifikationsoplysninger i dine Atlas-besvarelser.

Du kan eksempelvis omtale personen som:

“min partner” eller “min tidligere partner”.

Du bør også undlade unødvendige identifikationsoplysninger om andre personer, du omtaler.

Michaelsen & Nord indhenter ikke som led i Atlas Guide oplysninger om din nuværende eller tidligere partner fra politiet, myndigheder, registre, sociale medier eller andre eksterne kilder.

Der kan ikke uploades private beskeder, billeder, dokumenter, sagsakter eller anden privat dokumentation til Atlas Guide.

Selv om direkte identifikationsoplysninger udelades, kan en fritekstbesvarelse efter omstændighederne indeholde oplysninger, der gør en anden person indirekte identificerbar. 

Atlas-besvarelser betragtes derfor ikke automatisk som anonyme i GDPR's forstand.

4. HVAD BRUGER VI DINE ATLAS-BESVARELSER TIL?

Dine Atlas-besvarelser anvendes til at levere den personlige Atlas-vurdering, du har købt.

Når du har gennemført forløbet, gennemgår Michaelsen & Nord dine besvarelser manuelt.

Vi gennemgår de konkrete hændelser, du har beskrevet, og identificerer den nedværdigende, krænkende og forulempende adfærd, der træder frem. Samtidig ser vi på, hvordan handlingerne hænger sammen, gentager sig og danner mønstre og dynamikker på tværs af relationen.

På den baggrund udarbejder vi din personlige Atlas-vurdering.

Formålet er at give dig et tydeligere overblik over det, du har oplevet, og et mere præcist sprog, som kan gøre det lettere at forstå og forklare dine oplevelser til andre.

Michaelsen & Nord foretager som en del af Atlas Guide ikke en vurdering af, om de beskrevne forhold bør politianmeldes, om politiet bør indlede en efterforskning, eller hvordan politi, anklagemyndighed eller domstole vil vurdere dem.

Du bestemmer selv, hvad du efterfølgende ønsker at bruge din Atlas-vurdering til, og om du ønsker at dele den med andre.

5. BEHANDLINGSGRUNDLAG – ALMINDELIGE PERSONOPLYSNINGER

Behandling af personoplysninger kræver et behandlingsgrundlag efter GDPR artikel 6.

Når behandlingen er nødvendig for at opfylde vores aftale med dig om Atlas Guide, behandler vi almindelige personoplysninger med grundlag i GDPR artikel 6, stk. 1, litra b.

Det gælder blandt andet oplysninger, der er nødvendige for at administrere dit køb, give dig adgang til Atlas Guide, modtage dine besvarelser og levere din personlige Atlas-vurdering.

Når vi er retligt forpligtede til at opbevare eller behandle bestemte oplysninger, eksempelvis regnskabsoplysninger, sker behandlingen med grundlag i GDPR artikel 6, stk. 1, litra c.

I konkrete tilfælde kan vi opbevare begrænsede oplysninger med grundlag i GDPR artikel 6, stk. 1, litra f, hvis det er nødvendigt for en legitim interesse, eksempelvis for at håndtere eller dokumentere en konkret klage eller fastlægge, gøre gældende eller forsvare et retskrav. I sådanne tilfælde foretager vi den nødvendige interesseafvejning.

6. FØLSOMME PERSONOPLYSNINGER – GDPR ARTIKEL 9

Atlas-besvarelser kan indeholde særlige kategorier af personoplysninger efter GDPR artikel 9, herunder oplysninger om dit helbred, seksuelle forhold eller seksuelle orientering.

For behandlingen af sådanne oplysninger i forbindelse med udarbejdelsen af din Atlas-vurdering indhenter Michaelsen & Nord dit udtrykkelige samtykke efter GDPR artikel 9, stk. 2, litra a.

Samtykket gives særskilt og vedrører behandlingen af de særlige kategorier af personoplysninger, du selv afgiver gennem Atlas Guide, med henblik på at gennemgå dine besvarelser og udarbejde din personlige Atlas-vurdering.

Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os på 

km@michaelsennord.com.

Tilbagetrækningen påvirker ikke lovligheden af den behandling, der allerede er foretaget på grundlag af dit samtykke inden tilbagetrækningen.

Hvis du trækker samtykket tilbage, inden vi har færdiggjort din Atlas-vurdering, kan det betyde, at vi ikke længere kan behandle de følsomme oplysninger, der er nødvendige for at færdiggøre vurderingen.

I en konkret situation kan behandling af særlige kategorier af oplysninger desuden ske efter en anden relevant undtagelse i artikel 9, hvis betingelserne herfor er opfyldt, eksempelvis hvis behandlingen er nødvendig for at fastlægge, gøre gældende eller forsvare et retskrav.

7. OPLYSNINGER OM LOVOVERTRÆDELSER – GDPR ARTIKEL 10

Atlas Guide er ikke indrettet med det formål at registrere eller vurdere, om en bestemt person har begået en strafbar handling.

Du bliver tværtimod bedt om ikke at identificere din nuværende eller tidligere partner, og Michaelsen & Nord foretager ikke som en del af Atlas Guide en vurdering af, om politiet bør efterforske de beskrevne forhold.

En fritekstbesvarelse kan imidlertid efter omstændighederne indeholde oplysninger, der både gør en anden person identificerbar og vedrører en konkret mistanke om en lovovertrædelse. Sådanne oplysninger kan være omfattet af GDPR artikel 10.

Michaelsen & Nord er en privat virksomhed. Hvis vi behandler oplysninger, der er omfattet af artikel 10, kræver behandlingen derfor både et relevant grundlag efter GDPR artikel 6 og den yderligere støtte, som kræves efter artikel 10 og gældende svensk ret.

Efter 5 § i den svenske förordning (2018:219) med kompletterande bestämmelser till EU:s dataskyddsförordning kan andre end myndigheder blandt andet behandle artikel 10-oplysninger, når behandlingen er nødvendig for, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares. 

IMY kan desuden fastsætte yderligere tilfælde eller meddele tilladelse i enkelttilfælde efter § 6.

Michaelsen & Nord behandler kun oplysninger omfattet af artikel 10, når der foreligger det nødvendige retlige grundlag for den konkrete behandling.

8. TYPEFORM

Vi anvender Typeform til Atlas Guides digitale spørgeforløb.

Typeform behandler de oplysninger, du indtaster i spørgeforløbet, på vegne af Michaelsen & Nord i henhold til vores aftale med Typeform.

Atlas Guide anvender en Typeform-løsning med EU Data Hosting.

Vi anvender ikke Typeforms AI-funktioner til at analysere, score eller vurdere dine Atlas-besvarelser.

Typeform kan anvende underdatabehandlere og andre tekniske leverandører. Hvis en behandling indebærer overførsel af personoplysninger til et land uden for EU/EØS, skal overførslen ske på et gyldigt grundlag efter GDPR kapitel V.

9. ANDRE LEVERANDØRER

Vi anvender eksterne leverandører til de tekniske og administrative funktioner, der er nødvendige for at drive Atlas Guide.

Det omfatter blandt andet:

Squarespace til hjemmeside, medlemsområde og onlinekøb.

Stripe til behandling af kortbetalinger.

Google Workspace til virksomheds-e-mail og arbejdsrelateret dokumenthåndtering.

Wint til bogføring og virksomhedsadministration.

Lunar til virksomhedens bank- og betalingstjenester.

Leverandørernes databeskyttelsesretlige rolle afhænger af den konkrete behandling. Nogle behandler personoplysninger som databehandlere på vores vegne. Andre kan for bestemte dele af deres behandling være selvstændigt dataansvarlige, eksempelvis når de behandler oplysninger for at opfylde deres egne retlige forpligtelser.

Vi indgår databehandleraftaler med vores databehandlere, når GDPR kræver det.

10. OVERFØRSEL AF OPLYSNINGER UDEN FOR EU/EØS

Selv om Atlas-spørgeforløbene anvender EU Data Hosting, kan enkelte af vores leverandører eller deres underdatabehandlere efter omstændighederne behandle eller få adgang til personoplysninger fra lande uden for EU/EØS.

Når en sådan overførsel finder sted, skal der foreligge et gyldigt overførselsgrundlag efter GDPR kapitel V.

Det kan eksempelvis være en afgørelse fra EU-Kommissionen om et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau eller EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser sammen med eventuelle supplerende beskyttelsesforanstaltninger, når det er nødvendigt.

Du kan kontakte os på km@michaelsennord.com, hvis du ønsker yderligere oplysninger om det overførselsgrundlag, der anvendes i forbindelse med en konkret behandling.

11. DELER VI DINE ATLAS-OPLYSNINGER MED ANDRE?

Vi sælger ikke dine Atlas-oplysninger.

Vores relevante tekniske leverandører kan behandle oplysninger i det omfang, det er nødvendigt for at levere deres tjenester til os.

Michaelsen & Nord sender ikke din Atlas-vurdering eller dine Atlas-besvarelser til politi, advokat, myndigheder, familie eller andre på dine vegne som en del af Atlas Guide.

Du bestemmer selv, om du efterfølgende ønsker at dele din færdige Atlas-vurdering med andre.

Vi kan dog videregive oplysninger, hvis vi er retligt forpligtede til det, eller hvis der i en konkret situation foreligger et andet gyldigt retligt grundlag.

12. HVOR LÆNGE OPBEVARER VI DINE OPLYSNINGER?

Vi opbevarer ikke personoplysninger længere, end det er nødvendigt for det formål, de behandles til, medmindre vi har en retlig forpligtelse eller et andet gyldigt og nødvendigt grundlag for længere opbevaring.

Dine rå Atlas-besvarelser

De oprindelige Atlas-besvarelser opbevares, mens vi udarbejder og kvalitetssikrer din personlige Atlas-vurdering.

De rå besvarelser slettes fra Typeform senest 30 dage efter, at din personlige Atlas-vurdering er leveret.

Hvis det er nødvendigt at oprette en midlertidig arbejdskopi af dine besvarelser for at udarbejde vurderingen, omfattes denne af samme sletteprocedure.

Din færdige Atlas-vurdering

Den færdige Atlas-vurdering opbevares som udgangspunkt hos Michaelsen & Nord i 12 måneder efter levering.

Det gør det blandt andet muligt for os at håndtere spørgsmål til vurderingen eller levere en ny kopi, hvis du mister den.

Herefter slettes den som udgangspunkt, medmindre der foreligger en konkret og lovlig grund til længere opbevaring.

Købs- og regnskabsoplysninger

Oplysninger, som skal opbevares efter svensk bogførings-, skatte- eller anden lovgivning, opbevares i den periode, lovgivningen kræver.

Sletning af dine Atlas-besvarelser eller din Atlas-vurdering medfører derfor ikke nødvendigvis samtidig sletning af de begrænsede oplysninger om selve købet, som vi er retligt forpligtede til at opbevare.

13. AI OG AUTOMATISERET BEHANDLING

Din personlige Atlas-vurdering udarbejdes på baggrund af en manuel faglig gennemgang foretaget af Michaelsen & Nord.

Vi anvender ikke Typeforms AI-funktioner til at analysere, score eller vurdere dine Atlas-besvarelser.

Dine Atlas-besvarelser anvendes ikke til træning af AI-modeller.

Der træffes ikke afgørelser om dig alene på grundlag af automatiseret behandling som omhandlet i GDPR artikel 22.

14. SIKKERHED

Atlas-besvarelser kan indeholde meget private og følsomme oplysninger. Vi anvender derfor tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, der tager højde for behandlingens karakter og de risici, der er forbundet med den.

Det omfatter blandt andet dataminimering, begrænset adgang til oplysningerne, arbejdsrelaterede konti, autentificering, begrænsede opbevaringsperioder og procedurer for sletning.

Adgang til Atlas-besvarelser begrænses til de personer hos Michaelsen & Nord, som har et arbejdsbetinget behov for oplysningerne.

Vi vurderer løbende vores sikkerhedsforanstaltninger og tilpasser dem, når behandlingen eller risikobilledet ændrer sig.

15. DINE RETTIGHEDER

Når Michaelsen & Nord behandler personoplysninger om dig, har du de rettigheder, der følger af GDPR.

Afhængigt af den konkrete behandling kan du blandt andet have ret til:

  • at få information om vores behandling og indsigt i de personoplysninger, vi behandler om dig

  • at få urigtige oplysninger rettet

  • at få oplysninger slettet, når betingelserne for sletning er opfyldt

  • at få behandlingen begrænset i bestemte situationer

  • at gøre indsigelse mod behandling, der sker på grundlag af legitime interesser

  • at få personoplysninger, du selv har givet os, udleveret i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format, når betingelserne for dataportabilitet er opfyldt

  • at trække et samtykke tilbage, når en behandling er baseret på samtykke.

Rettighederne er ikke absolutte. Om en konkret anmodning kan imødekommes helt eller delvist afhænger blandt andet af behandlingsgrundlaget, hvilke oplysninger der er tale om, eventuelle retlige forpligtelser og andre personers rettigheder.

IMY beskriver tilsvarende, at de registrerede blandt andet har ret til information, indsigt, rettelse, sletning, begrænsning, indsigelse og i relevante tilfælde dataportabilitet.

Hvis du ønsker at gøre brug af en rettighed, kan du kontakte:

km@michaelsennord.com

Vi kan bede om de oplysninger, der er nødvendige for at sikre, at personoplysninger ikke udleveres til den forkerte person.

16. HVIS DINE BESVARELSER INDEHOLDER OPLYSNINGER OM ANDRE

Selv om du bliver bedt om ikke at identificere din nuværende eller tidligere partner eller andre personer, kan fritekst efter omstændighederne gøre en anden person indirekte identificerbar.

Hvis det sker, kan personen være registreret i GDPR's forstand.

Michaelsen & Nord vurderer i sådanne tilfælde vores forpligtelser over for den pågældende efter GDPR, herunder reglerne om information, indsigt og beskyttelse af andre personers rettigheder.

Når personoplysninger ikke er indsamlet direkte hos den registrerede, reguleres informationspligten blandt andet af GDPR artikel 14 og de undtagelser, der følger af bestemmelsen.

17. KLAGE

Hvis du mener, at vi behandler dine personoplysninger i strid med GDPR, er du velkommen til at kontakte os.

Du har også ret til at indgive en klage til en kompetent databeskyttelsesmyndighed.

Michaelsen & Nord er etableret i Sverige, og vores primære tilsynsmyndighed er:

Integritetsskyddsmyndigheten (IMY)Sverige

Som registreret kan du efter GDPR også have mulighed for at klage til en kompetent tilsynsmyndighed i det EU/EØS-land, hvor du eksempelvis har dit sædvanlige opholdssted.

18. KONTAKT

Hvis du har spørgsmål til denne privatlivspolitik eller til vores behandling af personoplysninger i Atlas Guide, kan du kontakte:

Katja Michaelsen

Michaelsen & Nord

Lastköpingsgatan 5

592 32 Vadstena

Sverige

E-mail: km@michaelsennord.com

Telefon: +46 73 736 65 22

19. ÆNDRINGER I PRIVATLIVSPOLITIKKEN

Vi kan opdatere privatlivspolitikken, hvis Atlas Guide, vores tekniske løsninger, vores leverandører eller gældende regler ændrer sig.

Den aktuelle version vil altid være tilgængelig på Michaelsen & Nords hjemmeside med datoen for seneste opdatering.