ATLAS GUIDE : 207 SPØRGSMÅL

SEKTION 1: Psykisk vold – Del I

1.1 Forholdets begyndelse (3)

1.2 Kontrol gennem forventninger og krav (20)

1.3 Nedværdigelse og ydmygelse (14)

1.4 Subtil kontrol og styring (11)

SEKTION 2: Psykisk vold – Del II

2.1 Uforudsigelighed og skift i adfærd (17)

2.2 Isolation fra familie, venner og netværk (5)

2.3 Digital kontrol og overvågning (8)

2.4 Religiøs og negativ social kontrol (9)

2.5 Materiel vold og ødelæggelse af ejendele (2)

SEKTION 3: Følgevold – Del I

3.1 Økonomisk vold (8)

3.2 Bedrageri (4)

3.3 Fysisk vold (15)

3.4 Voldens omstændigheder (7)

3.5 Seksuel vold (9)

SEKTION 4: Følgevold – Del II

4.1Trusler (9)

4.2 Stalking (9)

4.3 Ærekrænkelse (2)

4.4 Børnenes oplevelser og reaktioner (8)

4.5 Børn som vidner til volden (4)

4.6 Børnenes reaktioner og trivsel (6)

SEKTION 5: Afrunding og overblik

5.1 Voldens mønster (19)

5.2 Voldens konsekvenser (13)

5.3 Vidner og dokumentation (4)

5.4 Guidens sidste pejlemærke (1)

SEKTION 1. Psykisk vold - Del I

Denne sektion omhandler psykisk vold. Psykisk vold kan bestå af gentagne handlinger, der begrænser dit daglige liv, din oplevelse af frihed, nedbryder din selvfølelse eller får dig til at tvivle på din dømmekraft og dit eget værd.  

Der kan være tale om tydelige krav og regler, men ofte viser den sig igennem små forventninger, som er svære at aflæse som krav eller regler, men som kan opleves som noget, du forventes at forstå og indrette dig efter, uden at det bliver sagt direkte.

Du bliver spurgt til både eksplicit kontrol og mere subtile mønstre. Ofte er den psykiske vold kendetegnet ved et finmasket net af handlinger, der hver for sig kan være svære at genkende som vold, men som tilsammen skaber et mønster af kontrol og nedbrydning.

Mange opdager først senere, at de forventninger, reaktioner og begrænsninger, de levede med, var en måde at fastholde kontrol på. Det er helt normalt, hvis det var svært at se, mens det stod på.

Når du besvarer spørgsmålene, så tænk også på situationer, som du i dag oplever som kontrollerende, men som dengang blev forklaret som bekymring eller kærlighed. Du kan også medtage situationer, som gjorde dig usikker, begrænsede dig eller påvirkede din måde at tænke og handle på, selvom du stadig er i tvivl om, hvordan du skal forstå dem. Du behøver ikke på forhånd at kunne se sammenhængen mellem de enkelte situationer. Vi hjælper dig med at gøre det samlede mønster synligt.

1.1. Forholdets begyndelse

1. Hvordan begyndte jeres relation og hvordan lærte I hinanden at kende? 

2. Hvordan oplevede du forholdet og den anden part i begyndelsen?

3. Hvornår begyndte du første gang at opleve, at den anden part ændrede sig?

1.2. Kontrol gennem forventninger og krav

1. Var der krav om eller forventninger til, hvordan du skulle klæde dig, spise, tale, sove eller opføre dig hjemme eller uden for hjemmet? 

2. Var der krav om, at du skulle holde vedkommende orienteret, når du var ude, eksempelvis ved at ringe, sende videoer eller beskeder eller var der krav om, at du skulle besvare opkald eller beskeder hurtigt? 

3. Har vedkommende beskyldt dig for utroskab, hvis du talte med personer af det modsatte køn, var venner med personer af det modsatte køn eller hvis en person af det modsatte køn kiggede på dig eller inledte en samtale med dig?

4. Har vedkommende beskyldt dig for at være lusket, utroværdig eller lignende og krævet, at du skulle bevise, at du var til at stole på?

5. Har vedkommende fremsat beskyldninger mod dig, som tilsyneladende kom ud af det blå, og som du ikke kunne genkende?

6. Har vedkommende haft forventninger til hvordan du skulle opføre dig, mens disse ting ikke gjaldt for vedkommende selv?

7. Har vedkommende krævet, at du udførte ting på en bestemt måde, eksempelvis når du lavede mad, gjorde rent eller lignende?

8. Har vedkommende bestemt, hvad eller hvor meget du måtte spise, eller presset eller tvunget dig til at tabe dig eller dyrke motion?

9. Har vedkommende forhindret dig i at spise eller nægtet dig adgang til mad?

10. Har vedkommende forhindret dig i at sove eller gentagne gange vækket dig om natten?

11. Har vedkommende bestemt, hvor du måtte sove, eksempelvis krævet, at du sov på gulvet, sofaen eller i et andet rum?

12.  Har du haft fri adgang til dine ejendele eksempelvis dine bilnøgler og din computer samt personlige papirer såsom pas og sundhedskort? 

13. Har vedkommende med vilje gemt dine ejendele eller placeret dem et sted, hvor du ikke kunne finde dem eller få adgang til dem?

14. Har vedkommende smidt dig ud af hjemmet eller nægtet dig adgang til hjemmet?

15. Har vedkommende tvunget dig til at få en abort eller forsøgt at forhindre dig i at få en abort?

16. Har vedkommende nægtet dig brug af prævention?

17. Har vedkommende krævet, at du skulle dokumentere, når du havde menstruation?

18. Var der konsekvenser, hvis du ikke fulgte vedkommendes krav eller satte spørgsmålstegn ved dem? 

19. Har vedkommende skadet dine børn, dit kæledyr eller andre personer for at skræmme dig, vise, hvad vedkommende var i stand til, eller for at få dig til at rette dig efter vedkommende?

20. Har vedkommende italesat deres forventninger eller krav som omsorg, kærlighed, bekymring eller som noget der var til for dit eget bedste?

1.3. Nedværdigelse og ydmygelse 

1. Har vedkommende gjort grin med dig eller latterliggjort dig?

2. Er du blevet omtalt som dum, svag, sindssyg, skør eller fået at vide, at du ikke kunne finde ud af noget, at ingen kunne lide dig eller er du blevet kaldt øgenavne eller lignende?

3. Blev du kritiseret for din måde at tale på, se ud på, spise på, arbejde på eller være forælder på?

4. Er du blevet kritiseret eller på anden måde blevet talt ned til på grund af dine holdninger, livssyn eller interesser?

5. Har vedkommende hævdet, at du huskede forkert, eller benægtet, at noget var sket, selvom du vidste, at det faktisk var sket?

6. Har vedkommende fortalt dig, at der var noget galt med dine reaktioner, at du overreagerede, var for følsom eller lignende i situationer, hvor du reagerede på deres nedværdigende behandling af dig eller hvor du forsøgte at sætte en grænse?

7. Er dine reaktioner eller dine grænser blevet brugt som bevis af vedkommende på, at det var dig, der udøvede vold eller var kontrollerende eller lignende?

8. Har den anden brugt dit udseende, vægt, krop, alder eller personlighed til at ydmyge og kontrollere dig? 

9. Har vedkommende brugt oplysninger, som du havde fortalt i fortrolighed, til senere at såre dig eller kontrollere dig?

10. Har du oplevet, at kritik, nedgørelse, ydmygelse eller hån blev forklaret som sjov, drilleri, ærlighed eller kærlighed?

11. Har vedkommende sagt, at du burde skade dig selv eller tage dit eget liv?

12. Har vedkommende filmet eller lydoptaget dine reaktioner på deres adfærd og brugt eller truet med at bruge optagelserne til at fremstille dig som ustabil eller utroværdig?

13. Har du oplevet, at vedkommende ignorerede dig bevidst, når du ifølge vedkommende havde gjort noget galt, ved eksempelvis at undlade at tale til dig, blokere dig på sms eller lignende eller undlade at svare dig, når du talte?

14. Har du oplevet, at du skulle undskylde, ændre din adfærd eller gøre noget bestemt for igen at få kontakt eller opmærksomhed fra vedkommende?

1.4. Subtil kontrol og styring

1. Har vedkommende løbende ændret sine forventninger til dig, så du fik en følelse af, at det du gjorde aldrig var godt nok?

2. Har vedkommende reageret med suk, mimik, gestik eller et bestemt tonefald for at vise utilfredshed med dig uden at sige det direkte?

3. Har vedkommende gentagne gange afbrudt dig, talt hen over dig eller rettet på uvæsentlige detaljer, når du talte eller forsøgte at forklare dig?

4. Har vedkommende fordrejet det, du sagde, så du kom til at fremstå urimelig eller som om du havde sagt noget andet, end du faktisk havde?

5. Har vedkommende undladt at give dig vigtige oplysninger og bagefter bebrejdet dig, at du ikke havde handlet efter dem?

6. Har vedkommende lovet at gøre noget eller indgået en aftale med dig og senere opført sig, som om aftalen aldrig havde eksisteret eller har vedkommende forklaret sig med, at din egen adfærd gjorde, at det ikke længere var muligt for dem at overholde aftalen?

7. Har vedkommende fortalt dig om kærlige eller omsorgsfulde ting, som vedkommende havde overvejet at gøre for dig, men derefter bevidst undlod at gøre?

8. Har vedkommende sagt noget sårende, nedgørende eller grænseoverskridende i en venlig tone, så du blev i tvivl om, hvorvidt du havde ret til at reagere eller så du blev i tvivl om, hvorvidt vedkommende mente hvad der blev sagt?

9. Har vedkommende brugt din diagnose, psykiske sårbarhed eller tidligere psykologbehandling eller lignende som forklaring på, at der var noget galt med dine meninger, følelser, reaktioner eller din adfærd?

10. Har vedkommende skabt konflikter eller dårlig stemning, når noget var vigtigt for dig, eksempelvis en fødselsdag, en aftale eller når du havde opnået noget?

11. Har vedkommende tilbudt dig hjælp eller støtte og derefter trukket den tilbage i sidste øjeblik, så det, du havde planlagt, ikke kunne gennemføres?

SEKTION 2. Psykisk vold - Del II

2.1. Uforudsigelighed og skift i adfærd

1. Har du oplevet, at noget, der tidligere var i orden, pludselig blev gjort til et problem?

2. Har du oplevet, at vedkommendes reaktioner ændrede sig så meget fra gang til gang, at du blev usikker på, hvad du kunne forvente?

3. Har der skiftevis været perioder, hvor vedkommende roste dig, og perioder, hvor vedkommende nedgjorde eller kritiserede dig?

4. Har vedkommende vist omsorg eller kærlighed kort efter at have såret eller ydmyget dig, så du blev i tvivl om, hvordan du skulle forstå det, der var sket?

5. Har vedkommende fået det til at fremstå, som om du var urimelig eller lignende når du satte en grænse eller sagde nej?

6. Har vedkommende opført sig markant anderledes over for dig, når I var alene, end når andre var til stede?

7. Har du oplevet, at vedkommende var sød og venlig, når du selv var i godt humør, men reagerede negativt, når du var ked af det, græd, var syg, havde brug for støtte eller bad om hjælp?

8. Har vedkommende undladt at hjælpe dig når du var syg eller fortalt dig, at du overreagerede eller lignende, når du var syg?

9. Har du oplevet, at vedkommende reagerede negativt, hvis du gav udtryk for basale behov, eksempelvis at du var sulten, træt eller skulle på toilettet?

10. Har du tænkt, at hvis bare du ændrede en given ting ved din person eller dit udseende, så ville vedkommende endelig blive tilfreds med dig?

11. Har du oplevet, at vedkommende har reageret med raseri eller lignende over noget, du tænkte var en lille ting og som andre ikke ville reagere på?

12. Har vedkommende stillet dig mange eller indgående spørgsmål om din opvækst, fortid, dine valg, følelser eller handlinger, indtil du blev udmattet?

13. Har vedkommende stillet dig det samme spørgsmål flere gange, indtil du gav et svar vedkommende var tilfreds med?

14. Har vedkommende vendt situationen om, så en samtale om noget, vedkommende havde gjort mod dig, endte med, at du skulle undskylde eller trøste vedkommende?

15. Har vedkommende gjort dig ansvarlig for deres sindsstemning og forventet, at det var dit ansvar at få vedkommende til at få det bedre?

16. Har du været bange for vedkommende eller for, hvordan vedkommende ville reagere, også selvom du ikke frygtede, at vedkommende ville skade dig fysisk?

17. Har vedkommende afvist, at deres adfærd var alvorlig, ved at sammenligne den med noget værre og sige, at rigtig vold eller alvorlig adfærd ville have set anderledes ud?

2.2. Isolation fra familie, venner og netværk 

1. Har du oplevet, at vedkommende begrænsede din kontakt med familie eller venner, fik dig til at aflyse aftaler eller på anden vis signalerede, at det ikke var ok, når du skulle forlade hjemmet eller se dine venner, familie eller deltage i fritidsinteresser?

2. Har du oplevet, at vedkommende forsøgte at påvirke andres syn på dig, eksempelvis ved at sprede rygter om dig eller kontakte kolleger, venner, din familie eller tidligere partnere bag din ryg?

3. Har vedkommende sagt eller skrevet nedsættende ting om dig til dine børn, eksempelvis at du var en dårlig forælder, ustabil eller uansvarlig eller har vedkommende på anden vis forsøgt at vende dine børn imod dig?

4. Har vedkommendes kontrol eller negative omtale af din familie, dine venner eller kolleger medført, at du trak dig fra dem?

5. Har vedkommendes udtalelser eller handlinger medført, at familie, venner, kolleger eller andre i dit netværk trak sig fra dig?

2.3. Digital kontrol og overvågning

1. Har vedkommende krævet adgang til eller gennemgået din telefon, computer, e-mail, eller sociale medier uden dit samtykke? 

2. Har vedkommende overvåget dig via GPS, “Find my phone” eller lignende apps? 

3. Har vedkommende opsat kameraer i hjemmet for at holde øje med, hvad du foretog dig?

4. Har vedkommende forhindret dig i at lukke eller låse døre i hjemmet eller krævet, at bestemte døre skulle stå åbne eller være ulåste?

5. Har vedkommende slettet eller blokeret kontakter på din telefon, din e-mail eller sociale medier uden din viden eller har vedkommende krævet at du selv slettede eller blokerede kontakter på din telefon, din e-mail eller sociale medier?

6. Har du ændret eller begrænset dit digitale liv for at undgå straf, eksempelvis ved at skrive mindre med bestemte personer, undlade at lægge noget op på sociale medier eller undlade at dele, kommentere eller like opslag?

7. Har vedkommende krævet at være til stede, når du skulle til lægen, i banken eller til møder med myndigheder, eller krævet at det skulle godkendes, at du deltog?

8. Kunne du forlade hjemmet på egen hånd, eller forhindrede vedkommende dig i det, eksempelvis ved at tilbageholde dine nøgler, dit kørekort eller ved at kræve, at du skulle bede om tilladelse?

2.4. Religiøs og negativ social kontrol

1. Har vedkommende presset dig til at følge bestemte religiøse, kulturelle eller familiemæssige normer?

2. Har vedkommende forhindret eller forsøgt at forhindre dig i at udøve din religion, deltage i religiøse handlinger eller have kontakt med et religiøst fællesskab? 

3. Har vedkommende underkendt din tro eller fremstillet dig som mindre troende, fordi du ikke udøvede din religion på den måde, som vedkommende mente var den rigtige? 

4. Har vedkommende forsøgt at bestemme, hvordan du skulle opdrage dine børn religiøst eller kulturelt, og mødt dig med pres eller sanktioner, hvis du var uenig?

5. Har vedkommende truet med straf, skam, udstødelse, tab af familie eller skade på dit omdømme, hvis du ikke gjorde, som vedkommende ønskede?

6. Har vedkommende fået dig til at føle skyld, skam eller frygt for straf fra Gud, hvis du ikke gjorde, som vedkommende ønskede?

7. Har vedkommende inddraget familie, venner eller andre i at overvåge, presse, kritisere eller kontrollere dig?

8. Har der været negative konsekvenser, hvis du ikke fulgte de religiøse, kulturelle eller familiemæssige normer, som vedkommende forventede?

9. Har kontrollen medført, at du skjulte dine meninger, relationer eller handlinger eller ændrede din adfærd af frygt for vedkommendes reaktioner?

2.5. Materiel vold og ødelæggelse af ejendele 

1. Har vedkommende smadret ting, slået i vægge, døre eller møbler eller kastet med genstande for at skræmme dig?

2. Har vedkommende ødelagt noget, som havde særlig betydning for dig, eksempelvis fotografier, gaver eller personlige ejendele såsom din telefon eller bil?

Dokumentation 

Hvilken form for dokumentation er du i besiddelse af, som belyser den materielle vold?

Dokumentation kan være 

  • Sms’er, e-mails eller beskeder fra sociale medier 

  • Lydoptagelser 

  • Vidner, der har overværet en nedværdigende behandling af dig eller som du har betroet dig til 

  • Journalnotater fra lægen, hvor dine reaktioner på volden er nedskrevet eller lignende

SEKTION 3. Følgevold - Del I

Denne sektion omhandler økonomisk vold. Økonomisk vold er, når en person kontrollerer eller begrænser din adgang til penge, ejendele eller andre ressourcer på en måde, der mindsker din økonomiske selvstændighed. Det kan være åbenlyst eksempelvis ved at personen tager dine penge eller mere skjult ved at du ikke selv må disponere over konti eller tage egne beslutninger vedrørende dit arbejde, din uddannelse eller din bolig. Økonomisk vold er en underkategori af psykisk vold. Hvis økonomisk vold skal anmeldes, skal det derfor anmeldes som psykisk vold. 

3.1. Økonomisk vold

1. Hvis I havde fælles økonomi, havde du da adgang til bankkonti, betalingskort og netbank på lige fod med vedkommende?

2. Krævede vedkommende adgang til dine personlige konti eller dit MitID? 

3. Skulle du bede om tilladelse til at bruge penge, redegøre for dit forbrug, fremvise kvitteringer eller bankudtog eller blev du tildelt et bestemt beløb i “lommepenge”?

4. Har vedkommende trukket penge fra dine egne konti eller fælles konti uden dit samtykke? 

5. Har vedkommende tvunget dig til at optage lån, stifte gæld eller sælge dine ejendele eller selv stiftet gæld i dit navn?

6. Har vedkommende oprettet abonnementer eller foretaget køb i dit navn uden dit samtykke?

7. Har vedkommende forhindret dig i at arbejde, tage en uddannelse eller få din egen indkomst, eksempelvis ved at få dig til at afslå et jobtilbud, udeblive fra arbejde, afbryde en uddannelse eller ved at ødelægge dit tøj inden en jobsamtale eller forhindre dig i at komme på arbejde?

8. Har vedkommende forhindret dig i at få del i rettighederne til en fælles bolig eksempelvis ved at nægte dig at komme på skødet eller lejekontrakten?

3.2. Bedrageri

Bedrageri kan bestå i, at en person gennem urigtige eller vildledende oplysninger eller ved at fortie væsentlige forhold får dig til at foretage en økonomisk handling, som medfører et tab.

Det kan eksempelvis være, at vedkommende får dig til at overføre penge, optage et lån, kautionere eller indgå en økonomisk aftale på et forkert eller ufuldstændigt grundlag.

1. Har vedkommende givet dig urigtige eller vildledende oplysninger for at få dig til at overføre penge, betale en udgift, optage et lån eller indgå en økonomisk aftale?

2. Har vedkommende fået dig til at overføre penge, optage et lån, kautionere eller underskrive en økonomisk aftale, uden at vedkommende oplyste væsentlige forhold, eksempelvis at pengene skulle bruges til at betale vedkommendes gæld?

3. Har vedkommende udgivet sig for at være dig eller anvendt dine personoplysninger til at få en bank, virksomhed, myndighed eller anden person til at udbetale penge, yde kredit eller indgå en aftale?

4. Har vedkommende fået dig til at låne eller overføre penge på baggrund af oplysninger eller løfter, som senere viste sig ikke at være rigtige?

Dokumentation 

Hvilken form for dokumentation er du i besiddelse af, som belyser bedrageriet?

Dokumentation kan være 

  • Aftaler, gældsbreve, kautionserklæringer som du har underskrevet

  • Oplysninger fra banken eller kreditorer om de aftaler eller udbetalinger, der er foretaget

  • Falske eller urigtige fakturaer, kvitteringer, regninger, kontoudtog eller andre dokumenter, som vedkommende har anvendt

  • Sms’er, e-mails eller beskeder, hvor de urigtige oplysninger, løfter eller formålet med pengene fremgår

3.3. Fysisk vold

Denne sektion omhandler fysisk vold. I modsætning til, hvad mange tror, omfatter fysisk vold ikke kun slag og spark. Det kan også være at blive fastholdt, spyttet på, brændt, låst inde, få presset noget mod ansigtet eller blive tvunget til at indtage mad, du er allergisk overfor. Det er stadig fysisk vold selvom de fysiske handlinger ikke efterlader synlige mærker eller varige skader. 

Fysisk vold er uløseligt forbundet med psykisk vold. Den kan eksempelvis opstå eller blive mere voldsom, når du siger nej, sætter en grænse, er uenig, træffer en selvstændig beslutning eller på anden måde ikke indretter dig efter vedkommendes ønsker. 

Du bliver derfor både spurgt til, hvad vedkommende specifikt har gjort, hvilke skader eller reaktioner det har medført, og hvilken sammenhæng volden indgik i. Tænk også på episoder, som dengang blev forklaret som et uheld, som noget du selv havde fremkaldt, eller som et resultat af, at vedkommende mistede kontrollen. Den, der udøver volden, vil ofte nedtone den. Det kan gøre det lettere for vedkommende at fortsætte og samtidig gøre det sværere for dig at indse, hvor alvorlig volden er.


1. Har vedkommende fastholdt, rusket, skubbet, sparket, trampet, slået, nevet, spyttet, bidt, kradset, trukket dig i håret, taget hårdt fat i dig eller slået dig med en genstand?

2. Har vedkommende kastet genstande efter dig?

3. Har vedkommende slæbt eller trukket dig hen over gulvet eller ned ad trapper?

4. Har du fået mærker, brækket noget eller fået andre skader som følge af volden, eller har du oplevet fysiske reaktioner såsom smerter, svimmelhed, synsforstyrrelser, hukommelsestab eller bevidstløshed?

5. Har vedkommende taget halsgreb på dig, det, man i daglig tale kalder kvælertag? 

6. Har vedkommende presset en pude, dyne, hånd eller en anden genstand mod dit ansigt, så du ikke kunne trække vejret?

7. Har vedkommende låst dig inde?

8. Har vedkommende klippet dit hår af eller hældt væske over dig? 

9. Har vedkommende brændt dig, skoldet dig eller brugt et våben mod dig?

10. Har vedkommende med vilje udsat dig for ekstrem kulde eller varme, eksempelvis ved at efterlade dig udendørs?

11. Har vedkommende tvunget dig til at drikke urin?

12. Har vedkommende urineret på dig eller overhældt dig med urin uden dit samtykke?

13. Har vedkommende presset dig til at spise en madvare, som vedkommende vidste, at du var allergisk over for eller har vedkommende fået dig til at indtage en madvare, du var allergisk overfor uden din viden?

14. Har vedkommende uden din viden puttet noget i din mad eller drikke, eksempelvis medicin, rusmidler eller noget du ikke kunne tåle eller lignende?

15. Har vedkommende nægtet dig medicin eller behandling eller tvunget dig til at tage medicin?

3.4. Voldens omstændigheder

1. Har vedkommende forklaret volden som et uheld, som en reaktion på din adfærd eller som et resultat af, at vedkommende mistede kontrollen eller lignende?

2. Har du oplevet, at volden opstod eller blev forværret, når du satte en grænse, sagde nej, var uenig med vedkommende, traf en selvstændig beslutning eller på anden måde ikke indrettede dig efter vedkommendes ønsker?

3. Har vedkommende efter udøvelsen af volden lovet, at det ikke ville ske igen, selvom vedkommende fortsatte med at udøve vold?

4. Har vedkommende bagatelliseret volden ved eksempelvis at sige, at den ikke var alvorlig, fordi du ikke fik synlige mærker eller fik skader?

5. Er der situationer, hvor du frygtede for dit liv, mens volden blev udøvet?

6. Hvor ofte er volden sket, og er den blevet hyppigere eller mere voldsom med tiden? 

7. Hvad gjorde du efter episoderne med vold, søgte du eksempelvis lægehjælp, skjulte du dine skader eller undskyldte du over for vedkommende?

Dokumentation 

Hvilken form for dokumentation er du i besiddelse af, som belyser den fysiske vold?

Dokumentation kan være 

  • Billeder af mærker eller skader på kroppen eller af ødelagte ejendele

  • Journalnotater fra lægen eller skadestuen

  • Vidner i form af eksempelvis venner som du har betroet dig til

  • Sms’er, e-mails eller beskeder fra sociale medier hvor vedkommende undskylder for volden eller bebrejder dig for den

3.5. Seksuel vold 

Denne sektion omhandler seksuel vold og omfatter voldtægt og andre seksuelle handlinger, som du ikke har deltaget i frivilligt. Det kan ske ved fysisk tvang, men også gennem trusler, pres, manipulation eller udnyttelse af, at du sov, var påvirket eller på anden måde ikke kunne give samtykke.

Seksuel vold forekommer ofte sammen med psykisk eller fysisk vold. Vedkommende kan eksempelvis have brugt følelsesmæssig manipulation og have presset dig ved at fremstille sexuel kontakt som din pligt eller reageret med vrede eller tavshed, når du ikke ønskede at tage del i seksuelle handlinger. 

Modstand kan tage forskellige former, og du behøver ikke at have sagt nej eller gjort fysisk modstand for at vise, at du ikke ønskede den seksuelle kontakt. Passivitet eller det at give efter for at undgå vedkommendes reaktion er ikke det samme som at deltage frivilligt.

Spørgsmålene handler derfor både om fysisk tvang, seksuelt pres, handlinger uden dit samtykke og optagelse eller deling af intime billeder og videoer.

1. Har vedkommende presset dig til seksuelle handlinger gennem skyld, skam, trusler eller følelsesmæssig afpresning? 

2. Har vedkommende ændret sin måde at behandle dig på, når du ikke indvilligede i samleje eller andre seksuelle handlinger, eksempelvis ved at blive vred, afvisende eller ignorere dig?

3. Har vedkommende forsøgt at presse dig til seksuelle handlinger ved eksempelvis at sende dig artikler, bøger eller andet materiale om, at man bør give sin partner sex, eller ved på anden måde at fremstille det som din pligt?

4. Har vedkommende fortsat en seksuel handling, efter at du har sagt nej, gjort fysisk modstand eller efter at du på anden måde har vist via kropssprog eller ord, at du ikke ønskede at indgå i seksuel kontakt?

5. Har vedkommende udsat dig for seksuelle handlinger, mens du sov, var beruset, påvirket af medicin eller på anden måde ikke kunne give samtykke?

6. Har vedkommende fjernet prævention under samleje uden dit samtykke?

7. Har vedkommende tvunget dig til at deltage i samleje eller andre seksuelle handlinger med andre end vedkommende?

8. Har vedkommende filmet dig under samleje eller taget billeder af dig i afklædt tilstand uden dit samtykke?

9. Har vedkommende delt intime optagelser af dig eller delt intime billeder af dig uden dit samtykke?

Dokumentation 

Hvilken form for dokumentation er du i besiddelse af, som belyser den seksuelle vold?

Dokumentation kan være 

  • Sms’er, e-mails eller beskeder fra sociale medier 

  • Journalnoater fra læge eller psykolog

  • Vidner, som du har betroet dig til om overgrebene

  • Dagbogsoptegnelser, hvori du beskriver overgrebene

Sektion 4. Følgevold - Del II

4.1. Trusler 

Denne sektion omhandler trusler. Nogle trusler er direkte som eksempelvis “Jeg slår dig ihjel”, mens andre har en indirekte karakter som eksempelvis “Det kommer du til at fortryde”. Trusler kan også involvere dine børn, dine venner eller kæledyr, som er blevet brugt som redskab til at skabe frygt eller som led i at tvinge dig til at gøre noget bestemt eller afholde dig fra at gøre noget bestemt. 

1. Har vedkommende truet dig direkte, eksempelvis med at du ville blive straffet, komme til skade eller blive slået ihjel, for at få dig til at gøre noget eller afholde dig fra at gøre noget?

2. Har vedkommende truet med, at du ville miste dine børn, din bolig, dit arbejde eller dine penge?

3. Har vedkommende truet med at skade dine børn, familie, venner, kæledyr eller truet med at ødelægge dine ejendele? 

4. Har vedkommende truet med at kontakte myndigheder, din arbejdsplads eller din familie for at skade dig, ødelægge dit omdømme eller truet med at “fortælle sandheden om dig” eller fortælle folk hvor “skør” du er eller lignende?

5. Har vedkommende truet med at skade sig selv, begå selvmord eller sagt, at vedkommende ikke kunne leve uden dig?

6. Har vedkommende truet med at dele intime optagelser eller intime billeder af dig? 

7. Har vedkommende truet dig indirekte via kropssprog, som signalerede, at det ville få konsekvenser, hvis du ikke gjorde, som der blev sagt? 

8. Har du oplevet indirekte verbale trusler, som eksempelvis at vedkommende sagde ting såsom “Jeg ville passe på, hvis jeg var dig” eller lignende? 

9. Har vedkommende fået dine børn, venner eller andre til at videregive trusler til dig, enten mundtligt eller via sms eller lignende? 

Dokumentation 

Hvilken form for dokumentation er du i besiddelse af, som belyser truslerne?

Dokumentation kan være 

  • Sms’er

  • E-mails

  • Vidner i form af eksempelvis venner som du har betroet dig til

  • Dagbogsoptegnelser, hvori du beskriver truslerne

4.2. Stalking

Denne sektion omhandler stalking. Stalking består af gentagne uønskede henvendelser, opsøgning, overvågning eller andre handlinger, hvor en person forsøger at fastholde kontakt til dig eller følge med i dit liv mod din vilje.

Det kan være direkte kontakt gennem opkald, beskeder eller fysisk fremmøde, men det kan også ske mere indirekte, eksempelvis gennem din familie eller dine kolleger. Stalking kan også bestå i, at vedkommende følger efter dig, opholder sig i nærheden af dig, sender genstande, opretter falske profiler eller foretager handlinger i dit navn.

Stalking består ofte af flere forskellige handlinger, som tilsammen gør det vanskeligt at få ro og afstand til vedkommende. Det kan føre til, at du ændrer dine rutiner, din færden eller din kontakt med andre for at undgå nye henvendelser eller opsøgning.


1. Har vedkommende gentagne gange kontaktet dig, efter at du havde frabedt dig kontakt, eksempelvis via opkald, sms, e-mail eller sociale medier?

2. Har vedkommende gentagne gange opsøgt dig ved din bolig, arbejdsplads, uddannelse eller andre steder mod din vilje?

3. Har vedkommende fulgt efter dig eller opholdt sig i nærheden af dig uden at tage direkte kontakt?

4. Har vedkommende kontaktet dine børn, din familie, dine venner, kolleger eller andre for at få oplysninger om dig eller komme i kontakt med dig?

5. Har vedkommende sendt breve, gaver, blomster eller andre genstande i forsøg på at få kontakt til dig?

6. Har vedkommende bestilt varer eller oprettet abonnementer i dit navn eller fået andre til at kontakte dig?

7. Har vedkommende sendt beskeder, foretaget opkald eller lavet opslag på dine sociale medier eller indsat annoncer i avisen eller lignende i dit navn og uden dit samtykke?

8. Har vedkommende oprettet falske profiler i dit navn på internettet eller på sociale medier?

9. Har du ændret telefonnummer, adresse, arbejdsplads eller daglige rutiner for at undgå vedkommende og beskytte dig selv?

Dokumentation

Hvilken form for dokumentation er du i besiddelse af, som belyser stalkingen?

Dokumentation kan være 

  • Logbogsoptegnelser over stalkingen

  • Videooptagelser 

  • Sms’er, e-mails eller beskeder fra sociale medier 

  • Vidner, som er blevet kontaktet af vedkommende for at få kontakt til dig

4.3. Ærekrænkelse 

Denne sektion omhandler ærekrænkelse. Ærekrænkelse kan bestå i, at en person fremsætter eller udbreder beskyldninger eller andre udsagn, som er egnet til at skade dit omdømme eller krænke din ære.

Det kan eksempelvis være beskyldninger om vold, seksuelle overgreb, kriminalitet eller anden alvorlig adfærd, som fremsættes over for personer i dit netværk eller offentliggøres på sociale medier.

1. Har vedkommende over for dine børn, familie, venner, naboer, kolleger eller arbejdsgiver fremsat konkrete beskyldninger om dig, eksempelvis at du havde slået eller på anden måde udøvet vold mod vedkommende eller dine børn, begået seksuelle overgreb, tyveri, bedrageri eller anden kriminalitet?

2. Har vedkommende offentliggjort beskyldninger om dig på sociale medier, eksempelvis at du havde udøvet vold, begået seksuelle overgreb, tyveri, bedrageri eller anden kriminalitet eller delt opslag, hvor andre fremsatte sådanne beskyldninger om dig?

Dokumentation 

Hvilken form for dokumentation er du i besiddelse af, som belyser ærekrænkelsen?

Dokumentation kan være 

  • Screenshots af opslag, kommentarer eller beskeder på sociale medier

  • Vidner som krænkelserne er blevet fremsat til

Lydoptagelser, hvor krænkelserne bliver fremsat'

4.4. Børnenes oplevelser og reaktioner 

Denne sektion handler om, hvordan volden har påvirket dine børn, hvad de kan have set, hørt eller mærket, og om de selv er blevet udsat for vold eller anden grænseoverskridende behandling. De kan eksempelvis have overværet eller hørt volden, set mærker eller skader, have opfanget en anspændt stemning i hjemmet eller selv være blevet udsat for psykisk, fysisk, seksuel eller anden vold. Nogle børn forsøger at beskytte den udsatte forælder eller mægle mellem de voksne.

Børn kan reagere forskelligt på det, de oplever. Nogle børn fortæller andre om det, de har oplevet, mens belastningen også kan vise sig som mistrivsel eller ændringer i deres adfærd.

Spørgsmålene handler derfor både om, hvorvidt børnene selv er blevet udsat for vold, hvad de har været vidne til, hvordan de har reageret, og om de fortsat er påvirkede af deres oplevelser.

1. Har vedkommende udsat dine børn for psykisk, fysisk eller seksuel vold?

2. Har vedkommende nedgjort, ydmyget, truet, skræmt, afstraffet eller kontrolleret dine børn?

3. Har vedkommende udsat børnene for vold eller straf, når de modsagde vedkommende eller ikke gjorde, som vedkommende ønskede?

4. Har vedkommende fastlagt regler, der har begrænset børnene i deres livsførelse og udvikling?

5. Har vedkommende udsat dine børn for vold eller truet med det for at skræmme eller kontrollere dig eller de øvrige børn?

6. Har vedkommende ignoreret eller straffet børnene, når de har grædt, været sultne eller ikke ville eller kunne falde i søvn eller når de ikke gjorde som vedkommende ville have?

7. Har vedkommende søgt at skabe splid mellem dig og dine børn eller vende dine børn imod dig?

8. Er der andet, som vedkommende har gjort mod dine børn, som du mener er vigtigt at fortælle om?

4.5. Børn som vidner til volden 

1. Har dine børn overværet eller hørt den psykiske eller fysiske vold?

2. Har dine børn set, at du havde mærker eller skader efter den fysiske vold?

3. Har du oplevet, at dine børn forsøgte at beskytte dig eller mægle mellem jer under den psykiske eller fysiske vold?

4. Har dine børn ændret adfærd på grund af volden eksempelvis i form af mareridt, mavepine, sengevædning eller ved at trække sig ind i sig selv?

4.6. Børnenes reaktioner og trivsel

 1. Har dine børn givet udtryk for, at de er bange for eller utrygge ved vedkommende?

2. Har dine børn fortalt om, hvad de har set eller hørt til andre, eksempelvis lærere?

3. Har du talt med dine børn om deres oplevelser?

4. Har dine børn haft behov for støtte fra professionelle eksempelvis via PPR eller psykologbehandling? 

5. Har dine børn som følge af volden fået stillet en diagnose, eksempelvis PTSD?

6. Har du indtrykket af, at dine børn fortsat er påvirkede af det, de har oplevet?

Dokumentation

Hvilken form for dokumentation er du i besiddelse af, som belyser børnenes oplevelser og reaktioner?

Dokumentation kan være 

  • Dagbogsoptegnelser over børnenes udsagn og reaktioner

  • Underretninger 

  • Børnesamtaler

  • Børnefaglige undersøgelser eller en rapport fra Børnehuset

  • Sms’er, der viser vedkommendes sprogbrug om børnene

Sektion 5. Afrunding og overblik

5.1. Voldens mønster 

Denne sektion handler om, hvordan volden har udviklet sig over tid. Spørgsmålene hjælper dig med at betragte volden i et fugleperspektiv og se på, hvilke handlinger og reaktioner der gentog sig, og hvad der typisk udløste dem. Volden kan have ændret form eller omfang undervejs.

Når man står midt i volden, kan det være meget vanskeligt at få overblik over, hvad der faktisk foregår. Men volden følger altid et mønster: Det gælder bare om at få det fremkaldt.

1. Kan du huske, hvornår du første gang oplevede, at noget i forholdet føltes forkert, utrygt eller kontrollerende? 

2. Hvordan udviklede de utrygge, kontrollerende eller voldelige situationer sig med tiden: blev de hyppigere, mere alvorlige eller ændrede de karakter?

3. Hvilken type eller hvilke typer af vold gentog sig mest: psykisk, fysisk, seksuel eller økonomisk vold?

4. Er der situationer, der næsten altid udløste vold og kontrol, eksempelvis når du sagde fra, arbejdede eller talte med din familie? 

5. Var der et mønster i, hvordan episoderne af vold begyndte, udviklede sig og sluttede?

6. Har du oplevet, at du med tiden lærte at forudse, hvornår noget kunne udløse vold? 

7. Skiftede forholdet mellem forskellige perioder, eksempelvis perioder med ro og normalitet, perioder med kontrol og perioder med trusler eller vold, så det samme mønster gentog sig?

8. Hvis der var perioder hvor forholdet var roligt og oplevedes normalt, hvor længe varede disse så typisk? 

9. Var der bestemte omstændigheder, hvor volden tog til i styrke eller hyppighed eksempelvis under graviditet, når du havde brug for plads eller gerne ville ud af forholdet, i tilfælde af sygdom eller ved højtider?

10. Hvordan havde du det i de forskellige perioder af forholdet, og ændrede dine følelser sig, efterhånden som volden udviklede sig?

11. Hvordan opfattede du det, der skete, mens du stod midt i det?

12. Hvad håbede du ville ændre sig i forholdet og hvad fik dig til at bevare håbet?

13. Ændrede dit syn sig på vedkommende eller på forholdet med tiden?

14. Har du oplevet, at det med tiden blev vanskeligere at mærke, hvad du selv følte, mente,  ønskede eller havde brug for?

15. Hvad gjorde, at du til sidst begyndte at sætte spørgsmålstegn ved, om det, du blev udsat for, var normalt? 

16. Har nogen forsøgt at hjælpe dig med at forlade forholdet, komme væk fra vedkommende i givne situationer eller på anden måde hjælpe dig med at beskytte dig mod vedkommende?

17. Hvis der har været brud i relationen, hvordan føltes det for dig at være væk fra vedkommende?

18. Hvis du vendte tilbage til forholdet efter et brud, hvad havde da betydning for, at du gjorde det?

19. Har du oplevet, at dine forsøg på at søge hjælp udefra eller involvere fagpersoner eller lignende udløste vrede, afvisning eller straf fra vedkommende? 

5.2. Voldens konsekvenser 

Denne sektion handler om, hvordan det, du har beskrevet i de foregående sektioner, har påvirket dig, både imens du var i forholdet og efterfølgende. Påvirkningen kan være psykisk, fysisk eller social og kan blandt andet vise sig som en ændring i ens selvopfattelse, forvirring, selvbebrejdelse, frygt for andre mennesker eller vanskeligheder ved at fungere i hverdagen. Husk, at der ikke er noget galt med dine reaktioner, uanset hvad disse måtte bestå af. Det er helt naturlige reaktioner på de vilkår, du har været nødt til at leve under. 

1. Har du oplevet, at du begyndte at tvivle på dine egne oplevelser, grænser og hukommelse ved eksempelvis at tænke “Måske overreagerer jeg”, “Det er nok bare mig” eller “Måske husker jeg forkert”?

2. Har du oplevet, at du var nødt til at gå på æggeskaller for at undgå at vække vedkommendes vrede eller for at undgå straf?

3. Har du været nødt til at ændre dine vaner, din adfærd og tale, dine holdninger eller andre ting ved din person eller dit liv for at tilpasse dig vedkommende og undgå vrede, straf eller vold?

4. Har du internaliseret vedkommendes holdning, dvs. er du med tiden begyndt at tænke, at vedkommende havde ret i, at du var dum eller ligende, at noget var alvorligt galt med dig eller at du selv var skyld i volden eller lignende? 

5. Har du udviklet bestemte måder at håndtere situationen på i forsøget på at overleve og beskytte dig selv mod volden?

6. Har du haft en følelse af, at du i forholdet forsøgte at løse en gåde, at du var fanget i en labyrint, at du levede i en tåge, at du var lagt i koma eller at du var ved at miste forstanden eller lignende?

7. Har der været situationer, hvor du blev så forvirret eller såret, at du havde svært ved at forstå, hvad der var sket, eller forklare det til andre?

8. Har du oplevet ændringer i søvn, appetit, energiniveau, hukommelse eller koncentration som følge af volden?

9. Har du haft reaktioner som eksempelvis hovedpine, maveproblemer, hjertebanken, svimmelhed, muskelspændinger eller lignende?

10. Har der været perioder, hvor du var sygemeldt på grund af volden?

11. Har du søgt hjælp eller støtte som følge af volden, eksempelvis hos en læge eller psykolog eller har du haft ophold på et krisecenter?

12. Har du fået stillet en diagnose, som en konsekvens af det, du har været udsat for?

13. Oplever du stadig eftervirkninger som eksempelvis angst, mareridt eller føles det som om at du er i konstant alarmberedskab? 

5.3. Vidner og dokumentation

1. Har nogen set eller hørt volden, grebet ind under en voldsepisode eller bemærket mærker eller bemærket ændringer i din adfærd umiddelbart efter?

2. Har du betroet nogen om volden, mens den stod på eller kort efter en episode?

3. Findes der oplysninger eller dokumenter, som kan belyse volden eller dens konsekvenser, eksempelvis journalnotater fra en læge eller psykolog, oplysninger fra et krisecenter, underretninger, sygemeldinger, opsigelser eller dokumentation for flytninger?

4. Er du i besiddelse af noter, dagbøger, beskeder, lydoptagelser, fotografier, ødelagt tøj eller andre genstande eller andet materiale, som du ikke allerede har nævnt, og som kan belyse volden?

5.4. Guidens sidste pejlemærke 

1. Er der noget, du gerne vil fortælle om, som du ikke synes, at Atlas Guide har givet dig mulighed for?